2 æg
100 gram melis
revet skal af 1 citron (økoligisk citron, de er ubehandlede)
100 gram smeltet smør eller margarine
50 gram kartoffelmel
250 gram hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
olie eller palmin til friturestegningen
Pisket dej: Hele æg og sukker piskes, til det ikke knaser mere og “æggesnapsen” er blevet næsten hvid og ganske luftig. Citronskal tilsættes. Smeltet, afkølet smør røres i. Kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sigtes sammen og blandes i lidt efter lidt.
Dejen lægges koldt, til den er fast. Den rulles ud sÃ¥ tyndt som muligt (omkring 2 mm finder jeg passende) og skæres med klejnesporen i 5 cm brede strimler. Strimlerne skæres igen i spidse firkanter (parallellogrammer eller “ruder”). Disse ridses i midten, hvorefter klejnerne vrides. Klejnerne lægges koldt.
Olien eller palminen opvarmes i en tykbundet gryde til 180 grader, eller til det syder om en tændstik, når denne stikkes ned i olien. Klejnerne koges hurtigt heri, 3-4 stykker pr. gang. De affedtes på gråt papir eller køkkenrulle og gemmes i kagedåser, når de er kolde. De kan også lægges i fryseren.
Hvis klejnefedtet skummer og bruser, er det ikke tilstrækkelig varmt. Da må det varmes igennem en tid, før man igen lægger klejner i.
Klejnerne synker til bunds idet de lægges i olien, men stiger hurtigt op til overfladen, så snart en skal har formet sig, og bagepulveret har sørget for luftlommer i klejnen. Alt efter dejens tykkelse skal de ligge kortere eller længere tid (vi snakker få sekunder) i overfladen inden de vendes, så også den anden side bliver gyldenbrun. Dette tager få sekunder.
Advarsel: Frist ikke skæbnen til at hælde mere mel på/i, når dejen skal rulles ud. Mere mel gør dejen porøs, det bliver svært at vride klejerne uden at de knækker. Desuden vil de hyppigt falde fra hinanden under kogningen eller kort derefter samt evt. virke en smule tørre.