Det er jo en trist titel, n\u00c3\u00a5r man som it-arbejder ikke uden videre kan finde ans\u00c3\u00a6ttelse i en it-virksomhed.<\/p>\n
Nu er jeg sikker p\u00c3\u00a5, at problemet ikke blot drejer sig om, at der skal v\u00c3\u00a6re lige s\u00c3\u00a5 mange ledige, som der er stillinger, der skal bes\u00c3\u00a6ttes. P\u00c3\u00a5 det plan er en it-arbejder ikke en ressource, men et selvst\u00c3\u00a6ndigt individ med viden indenfor et specifikt omr\u00c3\u00a5de eller m\u00c3\u00a5ske flere distinkte omr\u00c3\u00a5der.<\/p>\n
En af problemstillingerne er at matche, hvad virksomheden \u00c3\u00b8nsker, med det de potentielle kandidater tilbyder. Det er som regel klart for fagmanden, at kunden ikke helt kan forklare, hvad de vil have, fordi de ikke har fuldt kendskab til det dom\u00c3\u00a6ne, de \u00c3\u00b8nsker noget i. P\u00c3\u00a5 samme m\u00c3\u00a5de er det sv\u00c3\u00a6rt for kandidaterne at pr\u00c3\u00a6cist profilere, hvad de kan, hvorfor det er en gevinst for firmaet, og hvad de \u00c3\u00b8nsker.<\/p>\n
N\u00c3\u00a5r dette s\u00c3\u00a5 er sagt, s\u00c3\u00a5 kunne det v\u00c3\u00a6re interessant at vide, hvor mange ledige, der egentlig er i branchen, hvor mange ledige stillinger, der er, og hvilke omr\u00c3\u00a5der det drejer sig om. <\/p>\n
900.000 det er godt nok mange. Lad os kikke p\u00c3\u00a5 nogle tal for at danne et overblik.<\/p>\n
Iflg. It-branchen (It-branchen i tal<\/a>), s\u00c3\u00a5 var der i 2010 82.649 fultidsansatte i It-erhvervet. Kikker man derimod p\u00c3\u00a5 Statistikbanken (RASA11: Besk\u00c3\u00a6ftigede (arbejdssted) efter omr\u00c3\u00a5de, branche (DB07), socio-\u00c3\u00b8konomisk status, herkomst, alder og k\u00c3\u00b8n<\/a>), s\u00c3\u00a5 er tallet 47.704 det giver grund til forundring om, hvem der har ret, men det h\u00c3\u00b8rer til i en helt anden diskussion. <\/p>\n For at ekstrapolere til resten af EU, s\u00c3\u00a5 antager vi l\u00c3\u00b8seligt, at den samme procentsats af arbejdsstyrken arbejder i it-branchen.<\/p>\n Statistikbanken fort\u00c3\u00a6ller os, at der i 2010 var en arbejdsstyrke p\u00c3\u00a5 2,7 millioner WolframAlfa siger 2,9 mio. i 2011 (Labor Force European Union<\/a>). Samment\u00c3\u00a6ller man de 27 nationers tal opn\u00c3\u00a5s en samlet arbejdsstyrke p\u00c3\u00a5 245 mio.<\/p>\n Lidt matematik fort\u00c3\u00a6ller os, at it-branchens ansatte udgjorde 47.704 \/ 2.700.000 = 1,8% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark i 2010.<\/p>\n Nu er it-branchen heldigvis i fremdrift, i hvert fald hvad ang\u00c3\u00a5r besk\u00c3\u00a6ftigelse, kikker vi p\u00c3\u00a5 Statistikbankens tal ser det ud til, at der Bruger vi disse tal, s\u00c3\u00a5 var der i 2011 ca.102% * 1,8% * 245 mio. = 4,5 mio. It-folk i EU.<\/p>\n Det giver os at der i 2015 – 4 \u00c3\u00a5r fra 2011 – vil v\u00c3\u00a6re omkring: 102%^4 * 4,5 mio. = 4,9 mio.<\/p>\n De 900.000 eksperter antages at skulle v\u00c3\u00a6re indeholdt i disse 4,9 mio. hvilket betyder, at eksperterne udg\u00c3\u00b8r: 900.000 \/ 4.900.000 = 18% dvs. et sted mellem hver 5. og hver 6. plads mangler en ekspert i 2015.<\/p>\n Benytter vi It-branchens tal, 82.649, i stedet n\u00c3\u00a5r vi frem til 11% eller hver 9. plads i EU.<\/p>\n Hvis der er behov for eksperter, hvad er s\u00c3\u00a5 en ekspert, og er dom\u00c3\u00a6net IT m\u00c3\u00a5ske lidt for bredt til, at man kan danne sig et godt billede af, hvor det ville kr\u00c3\u00a6ve en indsats, og hvad den indsats b\u00c3\u00b8r fokusere p\u00c3\u00a5.<\/p>\n Niels Bohr har engang sagt: \u00e2\u20ac\u009dEn ekspert er en person, som har beg\u00c3\u00a5et alle de fejl, som er muligt at beg\u00c3\u00a5 inden for et begr\u00c3\u00a6nset omr\u00c3\u00a5de.\u00e2\u20ac\u009d (Bohr<\/a>) Jeg g\u00c3\u00a5r ud fra, at Niels Bohr mente, at personen s\u00c3\u00a5 ogs\u00c3\u00a5 havde l\u00c3\u00a6rt af sine fejl og ikke f\u00c3\u00b8lte trang til at fors\u00c3\u00b8ge disse igen. I princippet kunne man sige, at denne person havde brute force<\/em> gennempr\u00c3\u00b8vet samtlige kombinationer i dom\u00c3\u00a6net.<\/p>\n Givet denne definition, ja, s\u00c3\u00a5 er der ingen it-eksperter. M\u00c3\u00a5ske er IT for stort et dom\u00c3\u00a6ne, og det vokser ganske hurtigt.<\/p>\n Malcolm Gladwell foresl\u00c3\u00a5r 10.000 timers reglen i sin bog Outliers (Gladwell<\/a>), hvilket nogle finder en rimelig regel (Antonio, 2009<\/a>), og andre ikke (Why Gladwell\u00e2\u20ac\u2122s 10,000-hour rule is wrong, 2012<\/a>).<\/p>\n Hvis vi nu benytter denne regel og kobler den med et mand\u00c3\u00a5r p\u00c3\u00a5 1920 timer – lad os for nemheds skyld benytte 2000 timer\/\u00c3\u00a5r – s\u00c3\u00a5 vil en ekspert blive skabt ved 5 \u00c3\u00a5rs dedikeret arbejde p\u00c3\u00a5 det aktuelle dom\u00c3\u00a6ne.<\/p>\n Det betyder, at en 5-\u00c3\u00a5rig universitetsuddannelse ikke kan klare at undervise bredt indenfor et smalt felt, f.eks. i datalogi l\u00c3\u00a6re de studerende om mere generelle ting, som: Abstrakte datastrukturer, algoritmer, analyse, design, og databaser. Men derimod ville v\u00c3\u00a6re n\u00c3\u00b8dt til at presse de studerende til at tage et entydigt karrierevalg allerede p\u00c3\u00a5 f\u00c3\u00b8rste studiedag.<\/p>\n Desuden vil det tage underviserne 5 \u00c3\u00a5r at blive eksperter p\u00c3\u00a5 et enkelt nyt omr\u00c3\u00a5de, og f\u00c3\u00b8rst derefter vil de v\u00c3\u00a6re klar til at undervise, hvilket giver en lead time<\/em> p\u00c3\u00a5 10 \u00c3\u00a5r f\u00c3\u00b8r de f\u00c3\u00b8rste studerende bliver eksperter. Dvs. vil ville se de f\u00c3\u00b8rste iPhone eksperter i 2017, hvis underviserne startede ved lanceringen i 2007.<\/p>\n Da it-branchen har en noget hurtigere produktionstid af nye teknologier og koncepter, s\u00c3\u00a5 lader det ikke umiddelbart til, at vi skal s\u00c3\u00a6tte vores lid til, at universiteterne skal uddanne eksperter – i hvert fald ikke indenfor et sn\u00c3\u00a6vert dom\u00c3\u00a6ne. De skal derimod danne eksperter i at l\u00c3\u00a6re og at t\u00c3\u00a6nke selvst\u00c3\u00a6ndigt med fokus p\u00c3\u00a5 forskellige generelle dom\u00c3\u00a6ner, s\u00c3\u00a5ledes at de studerende bliver rustet til livslang selvst\u00c3\u00a6ndig l\u00c3\u00a6ring.<\/p>\n M\u00c3\u00a5ske er det ikke denne definition p\u00c3\u00a5 ekspert, der er tale om. Om ikke andet, s\u00c3\u00a5 er 2015 ikke 5 \u00c3\u00a5r v\u00c3\u00a6k, men 1\u00c2\u00bd, hvilket vil betyde, at man b\u00c3\u00b8r starte i dag og de n\u00c3\u00a6ste 78 uger arbejde dedikeret p\u00c3\u00a5 et emne 128 timer om ugen. Dvs. omkring 5 timers s\u00c3\u00b8vn alle ugens 7 dage, og stort set resten af tiden fokuseret p\u00c3\u00a5 emnet.<\/p>\n Wikipedia foresl\u00c3\u00a5r flere muligheder i forbindelse med ekspert.<\/p>\n Denne minder meget om Niels Bohrs version, dog beh\u00c3\u00b8ver man ikke at have beg\u00c3\u00a5et alle fejl, men det betyder s\u00c3\u00a5 omvendt, at hvis man blot har arbejdet med IT og gjort sig nogle erfaringer, s\u00c3\u00a5 er man ekspert. Jeg mener ikke, at jeg bliver skatteekspert ved at have gjort erfaringer med min selvangivelse, s\u00c3\u00a5 umiddelbart virker denne definition meget vag.<\/p>\n Selv om den ligner Niels Bohrs definition, s\u00c3\u00a5 er resultatet helt modsat, nu er alle eksperter.<\/p>\n En specialist kan l\u00c3\u00b8se opgaver, en ekspert kender til l\u00c3\u00b8ste opgaver, en l\u00c3\u00a6gmand kender ingen l\u00c3\u00b8sninger, og en tekniker kender til nogle l\u00c3\u00b8sninger.<\/p>\n Umiddelbart finder jeg at vi s\u00c3\u00a5 alle tilh\u00c3\u00b8rer alle 4 grupper p\u00c3\u00a5 \u00c3\u00a9n gang, n\u00c3\u00a5r IT er dom\u00c3\u00a6net. Det at man kan l\u00c3\u00b8se en opgave i bedste Storm P. stil g\u00c3\u00b8r jo ikke en til en specialist, og slet ikke indenfor en anden gren af IT.<\/p>\n Arthur Mellen Wellington har udtrykt noget i stil med: \u00e2\u20ac\u009dKunsten at g\u00c3\u00b8re godt med en dollar, hvad enhver klodrian bruger 2 dollar p\u00c3\u00a5 tiln\u00c3\u00a6rmelsesvist at lave.\u00e2\u20ac\u009d (Wellington<\/a>) Det drejede sig dog om ingeni\u00c3\u00b8rfaget.<\/p>\n Umiddelbart ser en s\u00c3\u00a5dan definition jo god ud for forretningen, men den er nok ganske sv\u00c3\u00a6r at m\u00c3\u00a5le, og givet erfaringen fra det virkelige liv, s\u00c3\u00a5 lader det til at vi mangler mange eksperter og har manglet dem de sidste 20 \u00c3\u00a5r.<\/p>\n Jeg spurgte en 13-\u00c3\u00a5rig dreng: \u00e2\u20ac\u009dHvad er en ekspert?\u00e2\u20ac\u009d Til hvilket han svarede: \u00e2\u20ac\u009dDet er en, der ved alt om noget, kender alle reglerne, og kan alt (med den ting).\u00e2\u20ac\u009d Hvilket m\u00c3\u00a5ske er den bedste definition, jeg har h\u00c3\u00b8rt.<\/p>\n Egentlig kan alle disse forklaringer p\u00c3\u00a5, hvad en ekspert er, v\u00c3\u00a6re lige gode, hvis man antager at det er relative termer frem for en universel uddybende term. Alts\u00c3\u00a5 at man kan p\u00c3\u00a5tage sig ekspert titlen, hvis man blot ved alt det, de andre i n\u00c3\u00a6rheden ved, og lidt mere til. Givet Google og andre s\u00c3\u00b8gemaskiner, s\u00c3\u00a5 er \u00e2\u20ac\u009di n\u00c3\u00a6rheden\u00e2\u20ac\u009d efterh\u00c3\u00a5nden blevet meget bredt, men nu er det jo ikke alt p\u00c3\u00a5 nettet, der er lige sandt.<\/p>\n Det kan v\u00c3\u00a6re ganske fint at filosofere over, hvad en ekspert er, og hvordan det relaterer sig til hele it-branchen. Men p\u00c3\u00a5 den teknologiske forkant, hvordan ser tingene s\u00c3\u00a5 ud, hvad er det, der formentlig kommer til at ske i den n\u00c3\u00a6rmeste fremtid, som vi skal v\u00c3\u00a6re opm\u00c3\u00a6rksomme p\u00c3\u00a5.<\/p>\n McKinsey & Company har for nyligt fremlagt Ten IT-enabled business trends for the decade ahead<\/em> (Ten IT-enabled business trends for the decade ahead, 2013<\/a>) som omhandler:<\/p>\n Gartners forudsigelser ligger pudsigt nok ganske n\u00c3\u00a6rt (Top 10 Strategic Technology Trends for 2013<\/a>):<\/p>\n De stillingsopslag, jeg har set, ligger ikke s\u00c3\u00a6rlig t\u00c3\u00a6t p\u00c3\u00a5 bare en enkelt af disse fremtidstrends. Det kan jo betyde, at disse stillinger allerede er besat af eksperter og specialister. Mit g\u00c3\u00a6t er dog, at vi stadig er forankret i 2001-mindsettet, hvor det hele drejer sig om den enkelte forretning, og at kunder bare skal acceptere one-size fits all<\/em> samt integrationsmulighederne\/mash-ups er s\u00c3\u00a5 godt som ikke eksisterende. <\/p>\n Set i det lys, s\u00c3\u00a5 er de 900.000 manglende eksperter sikkert et meget godt bud, alts\u00c3\u00a5 underforst\u00c3\u00a5et at op mod 20% af it-branchen vil i 2015 v\u00c3\u00a6re besk\u00c3\u00a6ftiget indenfor omr\u00c3\u00a5der, de ikke f\u00c3\u00b8r har ber\u00c3\u00b8rt, herunder de 10 McKinsey visioner, men om de er Bohr-eksperter eller blot relative eksperter, det vil fremtiden vise.<\/p>\n N\u00c3\u00a5r jeg ser p\u00c3\u00a5, hvilke produkter vi, i it-branchen, leverer i dag, s\u00c3\u00a5 kunne det se ud til at vi mangler mere end 900.000 eksperter allerede i dag. Se evt. Rigsrevisionens beretning om POLSAG (Beretning til Statsrevisorerne om politiets it-system POLSAG, 2013<\/a>) eller Bonnerup rapporten (Erfaringer fra statslige IT-projekter – hvordan g\u00c3\u00b8r man det bedre?, 2001<\/a>) og 10 \u00c3\u00a5rs indsigten (Bonnerup-rapportens ophavsm\u00c3\u00a6nd 10 \u00c3\u00a5r efter: Ingen er blevet klogere, 2011<\/a>)<\/p>\n
\n fra 2010 og frem er en year-on-year growth rate<\/em> p\u00c3\u00a5 2%.<\/p>\nHvad er en ekspert?<\/h2>\n
Niels Bohr<\/h3>\n
10.000 timer<\/h3>\n
Andre definitioner<\/h3>\n
\n
Klog af erfaring<\/h4>\n
Klassifikation<\/h4>\n
Arthur Mellen Wellington<\/h3>\n
B\u00c3\u00b8rneopfattelsen<\/h3>\n
Relativ ekspertise<\/h3>\n
Fremtiden<\/h2>\n
\n
\n