125 gram margarine eller smør
125 gram melis – evt. lidt mindre, hvis der tilsættes brun farin
2 æg
125 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
125 gram bananer uden skræl (de skal helst være godt modne, eller kan et par minutter i ovnen sikkert gøre underværker)
1 spsk. citronsaft
evt. lidt brun farin – hvilket giver en lidt anderledes smag, men sÃ¥ skal der tages noget af sukkeret fra.
evt. en sjat rom. Rom og bananer er som regel en ganske god blanding.
evt. chokolade til glasur.
Rørt dej: Ingredienserne røres sammen i den nævnte rækkefølge (eller kastes i en ond foodprocessor). Sukkeret røres sammen med det bløde fedtstof til massen er hvid og skummende. Rør æggene i, et ad gangen. Hvert æg bør indarbejdes godt i dejen, før det næste tilsættes. Sigt mel og bagepulver i massen, rør rundt indtil en homogen dej forefindes.
Bananen dryppes med citronsaft, moses med en gaffel inden den røres i dejen.
Dejen kan bages i en smørsmurt, melstrøet springform 25 min. ved 200 grader eller i en sandkageform 45 min. ved 185 grader.
Lad kagen hvile 5-10 min. i formen efter den er taget ud af ovnen.
Kagen kan pyntes med bananskiver, der glaseres med citronglasur eller med smeltet chokolade.