Nikolaj Kirk møder Jamie Oliver i mit køkken - ja, dvs. det gør de jo rent faktisk ikke, men lidt inspiration fra de to herrer er jo ikke at foragte.
Kartofler - asparges ca. 1 1/2 kg
4 gulerødder
Peberfrugt: rød og grøn
3 løg
1 helt hvidløg
Rosmarin
Timian
Grønne asparges
16 strimler bacon (eller mere)
2 svinemørbrad (ca. 750 g)
Evt. balsamico, soya, tabasco, paprika .. hva’ du nu lige selv føler for
Skræl kartoflerne, læg dem i en smurt bradepande, drys med salt, peber, paprika. Pil et par kviste frisk timian ud over fadet. 3 skrællede kvartede - og derpå halvere den anden led - gulerødder hældes ved. Ligeså med 2 kvaterede løg og et helt hvidløg minus 3 fed (som bruges senere), 2-4 kinder af peberfrugt (1 rød 1 grøn). Smid noget rosmarin efter. Steges i ovnen ved ca. 220 grader i 20 minutter, pærres til og steger videre i 10-20 minutter - pær af og til og check, at det hele er færdigt inden servering - der kan gå op til 40 minutter.
Asparges skylles og knækkes ved det naturlige bristepunkt. 6-7 asparges med en rosmarinkvist omvikles med 2 stykker bacon, krydres med salt og peber. Skvaskes let med olie samt evt. citronsaft og steges ca 25 minutter i ovnen.
Fjern sølvsenen fra svinemørbraden(e). Som derefter krydres med salt, peber, de 3 tilbageværende hvidløgsfed - most - og nogle rosmarinskviste, der også er most eller hakkede. Brug nu de resterende bacon strimler til at lave en bandage til mørbraden. Steg denne på alle sider på en pande eller i ovnen til den er netop gennemstegt.
Til sovsen bruges resten ca. :o)
1 finthakket løg, 1 finthakket gulerod, resten af peberfrugten kommes i varm olie, og steger sammen med salt og peber et stykke tid. Derpå hældes en sjat rødvin. Lad det stå et stykke tid. Hæld en sjat balsamico og lidt soya i. Kog det ind et par minutter eller 5. Tilsæt mælk - lad det koge videre ind. Smag til med salt, peber, (citron)syre, sødme - f.eks. ribsgele. Jævn sovsen, hvis den trænger til det - blend den evt. og mos den igennem en si. Tilsæt evt. noget af stegeskyen fra mørbraden.