Archive for januar, 2013

4 K suppe

tirsdag, januar 8th, 2013

Jeg havde en idé om, at kikærter og hvidkål måtte kunne blandes til et eller andet spiseligt.

Kål, Karry, Kikærter, og Kokosmælk i en suppe med nelliker, løg, rød peber, hvidløg, gulerod og bouillon.

1/2 hvidkålshoved, snittet i overkommelige stykker, når man skal fægte dem ind i munden med en ske.
1/2 liter kogte kikærter, afskindet
2 gulerødder, i skiver
1 løg, hakket eller fint snittet
1 fed hvidløg, knust
1 liter bouillon (1 liter vand, 2 terninger)
1 rød peber i tern
olie
1 spsk karry
1 dåse kokosmælk (165 ml)
4-5 hele nelliker
saft og skal af citron (saften af 1/2, skal af 1/4)
salt og peber

Fremgangsmåde:
Varm olien op i en gryde, middel til god varme.

  • Tilsæt peberfrugt og gulerod, svits med låg i 5-7 minutter
  • Tilsæt løg, karry, hvidløg, citronskal og kikærter, svits videre et par minutter
  • Tilsæt bouillon - jeg havde kogt 1 liter vand i el-kedel - bring til simrepunkt (dvs. husk at skrue lidt ned også)
  • Tilsæt kålen, lad simre et par minutter eller fem
  • Sluk for varmen, tilsæt kokosmælk, rør rundt, lad varme igennem, smag til med salt, peber, og citronsaft

Servér

Man kunne sikkert med fordel servere flûte til og evt. garnere med noget grønt, persille eller koriander. Den sidste vil naturligvis passe fint med alle de andre K’er.